Ved Juline’s begravelse var det Sognepræst Anne-Mette Grønborg Sørensen det holdt talen det var også Anne-Mette Grønborg Sørensen der konfirmerede Juline.
TALEN:
Nu er vi fyldt af savnet og gruer for i morgen.
Men, Gud, du kommer til os og trøster os i sorgen.
Vel er vi alle ramt af den gådefulde stilhed,
men du er også nær med din nådefulde mildhed.
Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender.
For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder.
Og du var selv i mørket den dag, da Kristus døde,
du rejste ham til livet i påskens morgenrøde.
Det er, som om ordene slår knuder i munden. Vi kan ikke sige noget, der ændrer på – eller mildner den smerte, at Juline ikke er her mere. Det er så helt uforståeligt og meningsløst, at hun skulle omkomme i den kvælende røg torsdag aften. Den aften, hvor hun lige havde været hjemme på Fayes Alle hos far og Ida – og hvor I havde snakket om planer for fremtiden – om at rejse – og om uddannelse.
Det er så fortvivlende, at Juline ikke skulle få lov at blive i glæden over, at livet nu tegnede lyst – nu hvor modet var stærkt, og håbet var grønt. I havde sådan glædet jer over, at Juline havde taget kampen op, havde sejret over svære tider – og nu kunne se målet. Med støtte og kærlighed fra mor og far, – med alle de kærlige opmuntringer fra dig, Magnus – den dejlige nærhed med jer Sylvester, Ida og Isabella – med al støtte fra bedsteforældre, familie og gode venner, så var Juline klar til nye kapitler i sit liv. Hun var så glad og så stolt, søde dejlige Juline.
Og så sker denne ulykke. Fortvivlelsen har ramt som et missil i familien. Og i en så dyb sorg kan mørket nemt tage al plads og fylde sind og tanker.
Men sådan vil I det ikke! Da vi sad sammen i søndags, så mærkede jeg en helt forunderlig styrke mellem jer. Der var så meget kærlighed til stede mellem jer – til hinanden og til Juline. Ordene, beskrivelserne og fortællingerne om Juline slog slet ikke knuder! Nej, der blev fortalt levende, malende, lyst og glad om alt det, Juline var – alt det dejlige hun gav – alt det smukke I gemmer. Hendes positive sind, – hendes sprudlende glæde, – hendes humor og gå-på-mod. Og også hendes skarphed og mod til at sige sine meninger.
I delte virkelig denne glæde og ærlighed med hinanden, så den fik plads og fylde. For som du sagde, Monika: Alle de gode ting står tilbage: Kærligheden. Kærligheden til Juline – og hendes kærlighed til os kan ikke overvindes – den kan ikke dø. Kærligheden er stærkere end mørke og gru.
Til Julines konfirmation 3.maj 2015 havde hun selv valgt sit konfirmationsord – sit bibelvers:
Lad dig ikke overvinde af det onde;
men overvind det onde med det gode (Rom,12,21)
En læresætning, som apostlen Paulus gav menigheden i Rom. Han sagde til romerne – og til os her: ”Hold nu fast i det gode – og brug det gode som en styrke – i stedet for at bekæmpe ondt med ondt”. Og det er fantastisk, hvordan Juline som den, hun var – i hele sit sind og sin væremåde har fulgt den tanke – og på den måde haft sit konfirmationsord med sig. Hun var en pige, der kæmpede de svages sag. Hun ville ikke – kunne ikke stiltiende se på uretfærdighed. Så blandede hun sig og sagde sin mening. Altid med en forståelse og en omsorg for den, der har det svært. I småt og i stort. Det onde skal ikke få magt. Når lillesøster Isabella græd over katten Felix’ død, så gav storesøster Juline sit hjerte for at trøste og opmuntre. Juline forstod at gøre de ting, som en lille pige kan være glad for: at blive hentet fra skole – få lov at lægge neglelak – hygge og nærhed. Og hvis en ven eller veninde kom på glatis eller afveje ved en fest eller en tur i byen, så tog Juline kampen op, og lod sig ikke forhindre af stærke mænd og myndigheder. Hun forsvarede, og sagde, hvad der skulle siges. Hun var en god ven og den kæreste beskytter for venner, for sine søskende, for sit elskede kæledyr Luca.
Hun var jeres elskede pige, Monika og Torsten
Hun var din allerkæreste og mest værdifulde kvinde, Magnus. Hun var beskytter for selv den mindste snegl, der skulle passes på og gemmes i en madkasse. Hun havde en kærlighed i sig – og kastede den som lille på Benny, dagplejemor’ens mand.
Juline var til fest – elskede at samle sine venner. En glad pige, eventyrlysten og nød at rejse. Musicals i London, shoppeture i Spanien og Italien – men også at se og suge indtryk til sig af steder i verden og mennesker omkring sig.
I sit unge liv erfarede Juline også, at mørket meget nemt kan true én. Ind imellem kunne hun overvældes af tankerne om ikke at slå til. Men også her har kærligheden magt. Som fa-milie har I støttet Juline med al jeres varme og opmuntring.
Sylle du elskede din storesøster og fortalte hende, at hvis ikke du havde været hendes lillebror, så ville du score hende.
Magnus, du og Juline har delt alt det dejligste – og alt det sværeste. Men din kærlighed og støtte har du bygget op, når Juline ikke havde mod til at stå. Du så hende – ikke alene den søde og smukke pige – men du så hendes evner, hendes livsvilje – hendes varme sind og hendes muligheder. I delte så mange dejlige timer af sjov og alvor. Gode snakke, oplevelser, knallertture, som grisefangere og bare at være og elske hinanden.
Som familie var I sammen om at vælge en sten til Julines grav. En meget smuk poleret sten har i valgt, hvor hendes navn skal stå og kalde på jer, når I besøger hende på kirkegården. Den minder jer om den skønhed, som Juline var og gerne ville passe på. Det er en sten også med ru kanter, der minder os om, at livet ikke bare er poleret – men har sine kanter og ind imellem besværlige veje, vi skal gå.
I dag er en VIP-dag, hvor alle, der betyder og har givet noget vigtigt i Julines liv er samlede. Og ja, Juline mangler! Der er en stemme og en latter, der ikke lyder – hendes hånd, som I ikke lige kan holde. Men den tomme plads skal fyldes med lys og med TAK, med kærlige ord og levende fortællinger om alt det dejlige som Juline var og gav.
Og Julines konfirmationsord er en vigtig besked fra hende til alle os, der er her: Lad dig ikke ovevinde af det onde; men overvind det onde med det gode.
Lad os tage de ord med os. Så Juline stadig er med.
Må hendes skønhed, hendes livsvilje og kamp for det gode altid klinge med i jeres liv som dansende forårsglæde, forfriskende sommerregn, smukke efterårsfarver og sødeste vintergækker i sneen. Lad os huske på, at Juline i dåben blev knyttet til Kristus – som en gren på hans livstræ – og at det holder til evig tid. I dåben fik hun Guds velsignelse og det løfte blev givet fra Jesus Kristus, at ’Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’. Dåbens lys er stadig tændt, når livet slukkes.
Må Guds fred og velsignelse være med dig, Juline
Må Guds fred, styrke og velsignelse være med os alle
Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse!
Salmer:
- Op al den ting, som Gud har gjort
- Du som har tændt millioner af stjerner
- Altid frejdig når du går